Haveaffald

Grundejerforeningen er med i kommunens ordning hvor haveaffald bliver hentet ved hver parcel.

Kommunen har dog ikke mulighed for at bakke ned af stikvejene på sydvejen til husene i bunden. Derfor må husstande på sydvejen lægge deres haveaffald på midten af selve sydvejen ved miljøspot, udfor stikvejene på midten og for enden af sydvejen.

Affald må først lægges ud dagen før afhentning og hver enkelt husstand skal stadig selv bestille afhenting selv om der er en bunke i forvejen så kommunen ved hvor stor en bil der skal anvendes.

For de senest opdaterede oplysninger om krav til afhentning af haveaffald henvises til kommunens hjemmeside: https://albertslund.dk/borger/affald-energi-og-forsyning/mit-affald/

Småt haveaffald:

Småt haveaffald sættes ud til vejskel, enten i papirsække eller bundtet med snor, svarende til størrelsen af en fyldt papirsæk. Småt haveaffald kan også samles i en beholder på 2 hjul, som også sættes ud til vejskel. Der skal være tale om en godkendt beholder skraldemanden kan håndtere på sin bil. Denne skal være EN840-1 typegodkendt og minimum 140 L.

Småt haveaffald hentes torsdag i ulige uger

Stort haveaffald (afhentes med grab):

Har du stort haveaffald skal du minimum have 2 m3 affald, som ikke kan bundtes. Stort haveaffald skal samles i en bunke og lægges ud til vejskel. Det må ikke ligge til gene for trafikken eller øvrige beboere.

Stort haveaffald hentes onsdag i ulige uger

Alt haveaffald bliver kun hentet efter bestilling på denne hjemmeside:

https://selvbetjening.vestfor.dk/

Man kan ringe og få hjælp på dette tlf. nr. 70 25 70 60.